Den vigtigste del af din forretning er dine kunder. Uden dem har du ingen at afsætte dine produkter til, og det kan næsten ikke undervurderes, hvor stor betydning tilfredse kunder har for, om du får flere kunder. Bliv klogere på vigtigheden af kundetilfredshed, og hvordan du tiltrækker flere tilfredse kunder med nps.today.
Mange virksomheder overser, hvordan det kan skabe værdi at investere i kundetilfredsheden. Det kan virke som det vigtigste at lægge fokus på sit produkt og tro, at så skal kunderne nok følge efter. Det behøver heller ikke være helt forkert. Men faktisk er tilfredse kunder helt essentielt for, at du og din virksomhed når længere ud med jeres produkt. Som organisation kommer I derfor langt med en kundetilfredshedsundersøgelse. Gennem tilfredse kunder kan du og din virksomhed nemlig indsamle værdifuld data om målgruppen, der kan være en hjælp i udviklingen af jeres produkt. Derudover vil en tilfreds kunde i mange tilfælde også føre til en ny kunde. Endeligt er det seks gange billigere at sælge til allerede eksisterende end nye kunder. Derudover hjælper en kundetilfredshedsundersøgelse jer også med at finde de utilfredse kunder. Det kan virke paradoksalt at drage fordel af at skille sig af med kunder, men i dette tilfælde er det faktisk for det bedste. Utilfredse kunder vil nemlig ikke føle hverken stor loyalitet eller have gode ting at sige om virksomheden. Det kan i sagens natur give dårlig omtale, som I har bedst af at være foruden.
Betyder god kundeservice tilfredse kunder?
Mange forbinder kundetilfredshed med kundeservice. Naturligvis er dette en vigtig del af den samlede oplevelse, men kunderservice er blot en lille del af dialogen med kunderne. Sådan bør det i hvert fald være, hvis du vil forbedre dine ydelser og dit brand. Din samlede forretning er på den måde påvirket af, hvor tilfredse dine kunder er. Tilfredse kunder er nemlig loyale kunder. Mange kunder sætter i sagens natur pris på god kundeservice, men der er flere steder, du kan sætte ind for at højne den generelle kundetilfredshed i din virksomhed. Helt konkret er det en fordel at vise dine kunder interesse. Dine kunder vil nemlig føle sig værdsat, hvis du beder om deres mening. Det betyder også, at dine kunder vil føle sig mere knyttet til virksomheden og dermed forblive loyale. Når kunderne har vist sig villige til at yde virksomheden hjælp gennem værdifuld feedback gennem en tilfredsundersøgelse, er det naturligvis vigtigt, at I gør det tydeligt for dem, at I lytter. Det kan I for eksempel gøre ved at kontakte kunden og følge op på, hvordan I har løst eventuelle udfordringer og problemstillinger.
Skab tilfredse kunder via tilfredse medarbejdere
En ofte overset del af nøglen til tilfredse kunder er betydningen af tilfredse medarbejdere. Vil du øge kundetilfredsheden kræver det nemlig også, at både eksisterende og nye kunder møder glade og engagerede medarbejdere. Det giver nemlig et godt helhedsindtryk af virksomheden. En høj medarbejdertilfredshed betyder også, at dine ansatte tænker mere kreativt og kommer med innovative forslag til til forbedring af alt fra produkter og services til virksomhedens processer. Tilfredse medarbejdere giver altså både virksomheden eksterne og interne fordele. Vil du sikre en profitabel, langsigtet vækst, er det altså ikke nok blot at fokusere på kundetilfredshed, men i høj grad også medarbejdertilfredshed; de to ting hænger nemlig sammen. Det vil i de fleste tilfælde også skabe et bedre samarbejde medarbejderne imellem, hvilket ofte leder til øget produktivitet og arbejdsglæde.
Opfyld et behov, og få tilfredse kunder
Vil du have en tilfreds kunde, er det nødvendigt at identificere kundens underliggende behov. Det finder du, hvis du kender dine kunder godt. Her er tilfredshedsundersøgelsen et vigtigt redskab, der kan hjælpe jer med at identificere, hvad der fungerer både godt og skidt for kunderne i forhold til jeres produkter og services. Undersøgelsen kan også give jer indblik på flere områder, hvor I kan gøre en forskel for kunden. Hos nps.today er vi specialister i kunderelationer, og vi kan hjælpe dig med både at undersøge og øge den generelle kundetilfredshed med henblik på at skabe tilfredse og loyale kunder, men også at lave værdifulde analyse af de indsamlede data. Vi tilbyder flere programmer og pakker, der kan skabe bedre kundetilfredshed i netop din virksomhed. Vi udbyder desuden flere events, mini-workshops og webinarer, der kan give dig inspiration til, hvordan du kan arbejde målrettet med kundemålinger og NPS i din organisation. Kontakt os endelig, og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig. Du er også mere end velkommen til at søge inspiration i vores vidensbank eller læse mere om os, vores værdier og vores mission her.