Karriere2018-08-15T21:22:30+00:00

Studiemedhjælper salg-, marketing og kundeloyalitet

NPS.Today tilbyder en enestående chance for at være med til noget helt ekstraordinært. NPS.Today hjælper organisationer med at skabe mere loyale kunder. Det er der sådan set ikke noget revolutionerende i, men det er der til gengæld i måden, vi gør det på. Først og fremmest har vi forstået, hvorfor NPS (Net Promoter Score) er den mest enkle og mest effektive metode at måle kundeoplevelser og få kundefeedback på, og derfor er blevet de facto standarden.

Dernæst har vi skabt en unik dansk cloud platform til understøttelse af et dedikeret NPS-program, som integrerer med de CRM og kundesystemer, virksomhederne benytter i forvejen. NPS.Today oplever stor efterspørgsel, i et marked, hvor optimering af kundeoplevelser og kunderejsen aldrig har været vigtigere, og vi har derfor brug for yderligere ressourcer i salg og marketing.

Vil du være med til at skabe en stor dansk softwaresucces? Vil du have chancen for at være med fra tidlig start? Vil du være med til at drive en moderne, strømlinet og effektiv salgs- og marketingindsats? Vil du have mulighed for eventuel senere fastansættelse og kometkarriere? Vil du være en del af en dynamisk vinderkultur, hvor alle ser muligheder fremfor begrænsninger? Så er du måske vores nye studiemedhjælper.

Du vil få meget varierende opgaver, både i salg, marketing, leverance og administration. Der vil være både nye og udfordrende opgaver og mere daglige administrative opgaver. Din primære rolle er at være med til at sikre, at alle i teamet er effektive og får assistance til deres opgaver, når de har brug for det. Arbejdstiden kan variere mellem 10-30 timer pr. uge, afhængig af behov og naturligvis dine studier.

Din baggrund og dine kvalifikationer

Du er godt i gang med en relevant videregående uddannelse, måske indenfor afsætning eller kommunikation og ønsker både et studierelevant job og en spændende arbejdsplads.

Du er parat til nye udfordringer og er typen, som griber en opgave og løser den. Er du i tvivl eller har du brug for hjælp, er du også typen der finder den hurtigt, uanset om du Googler efter det, sparrer med dine kollegaer eller finder hjælp på anden vis.

Vi er naturligvis en NPS drevet virksomhed, så vi lever og ånder for at give kunderne den bedste oplevelse, lige fra første kontakt og i hele kundelivstiden. Du er derfor meget kunde- og serviceminded og kommunikerer gerne med kundeemner og kunder, både skriftligt og på telefon.

Du har allerede erfaring fra tidligere studiejobs, men leder efter nye muligheder. Du er professionel, ambitiøs, dygtig og typen der får tingene gjort og i den rigtige kvalitet. Vores team arbejder professionelt og struktureret. Vi har godt styr på både metode og systemer, så det skal også være naturligt for dig. Du er superbruger af Office pakken inklusiv Excel.

NPS.Today tilbyder

Opgaver på tværs af hele virksomheden. Du vil således arbejde sammen med både vores direktør og leveranceansvarlige, vores salgsdirektør og vores marketingchef. Vi tilbyder:

  • Et ungt, uformelt og topprofessionelt arbejdsmiljø
  • Mulighed for karriere og for at vokse med en ung virksomhed
  • Et helt unikt produkt, som skiller sig ud i markedet
  • De gladeste kunder med den højest tænkelige NPS score

Hvem er NPS.Today

NPS.Today er en ung danskejet Software as a Service virksomhed. Vi har en solid base af loyale kunder og har gennem det sidste halve år forberedt salgsværktøjer, kommunikation, marketing, leveranceprocesser m.v. til en målrettet indsats for at skabe hastig vækst. Det er vi klar til nu. Se mere på www.npstoday.com

Kontakt & ansøgning

Vil du gøre brug af en unik chance for at være med til noget ekstraordinært, så kontakt Peter Tranberg Møller på ptm@npstoday.com eller +45 29 13 17 57.

Arbjedssted
København V

Ansøgningsfrist
Ansøgninger behandles løbende

Kontakt & ansøgning
Peter Tranberg Møller
CSO/Sales Director
Mail: ptm@npstoday.com
Tlf: +45 29 13 17 57

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Vi anbefaler at du ACCEPTERER vores cookies. Du kan også vælge at LÆSE MERE om vores cookies - og persondatapolitik her. Ok