ledige stillinger

Er du vores næste ceo?

CEO til internationalisering af ekspanderende SaaS virksomhed

Virksomheden
nps.today hjælper kunderne med at måle, forstå og handle på kundeoplevelser på en helt ny og banebrydende måde. De har skabt en unik plug-and-play SaaS løsning, så kunderne kan etablere og drive et automatiseret omni-channel loyalitetsprogram baseret på de facto standarden Net Promoter Score – fuldt integreret og uden et dyrt og tidskrævende IT-projekt.

Dette gør det nemt at anvende NPS og sætte strøm til programmet på tværs af hele kunderejsen gennem integration til eksisterende IT-systemer og processer. nps.today tilbyder løsninger og programpakker, der passer til alle kundetyper, og de har formået at udvikle løsninger af høj kvalitet til særdeles konkurrencedygtige priser.

NPS-plug-in løsningen er på vej på de førende App Stores for kundesystemer, bl.a. Salesforce, Microsoft, SuperOffice, TOPdesk, Zendesk m.v., og det betyder, at internationalisering nu for alvor tager fart. Derfor er tiden inde til at ansætte en fremtidsorienteret, eksekverende og kommercielt tænkende CEO, der kan udvikle virksomheden fra at være primært dansk forankret, til at få en solid nordisk forankring, efterfulgt af en ledende markedsposition i hele Europa.

En del af virksomhedens vision er, at nps.today ved udgangen af 2024 vil være den førende aktør i Norden i plug-in kundeloyalitetsprogrammer både direkte til virksomheder og via andre SaaS virksomheder, der udbyder kundeengagementplatforme.

1. august flytter nps.today til Bredgade i København, og ved årets udgang forventes virksomheden at være vokset til 25 ansatte. Du vil få mulighed for at medinvestere i virksomheden, som pt. oplever stor tilgang af kunder og høj retentionrate,

Du kan læse mere om nps.today og deres løsninger på hjemmesiden: npstoday.com

Stillingen
Som CEO for nps.today kommer du til at stå i spidsen for virksomhedens internationale vækstrejse, startende i de nordiske lande og sidenhen til resten af Europa og videre ud i verden. I samarbejde med ledelsen og bestyrelsen udarbejdes og eksekveres vækststrategien, herunder:

  • Udvikling af produkter og ydelser samt yderligere fokusering på værdiskabende aktiviteter
  • Identificere strategiske kunder i Norden og drive salgs-processen fra første kontakt til aftale
  • Identificere potentielle OEM-partnere i Norden og drive processen fra første kontakt til etableret løsning og samarbejde
  • Varetage samarbejdet med eksisterende og nye leverandører og partnere om nye løsninger, udvikling og go-to-market
  • Planlægge og eksekvere effektfulde og målrettede direkte marketing- og salgsindsatser i Norden
  • Effektiv og transparent målsætnings- og KPI-struktur samt økonomistyring
  • Effektivisering og strømlining af processer og IT-understøttelse af forretningen
  • Løbende rapportering til bestyrelsen

Dine kvalifikationer

  • Du har en stærk kommerciel baggrund og har skabt gode resultater med fokus på udvikling af salg, key accounts og partnere i et nordisk eller internationalt perspektiv – meget gerne i en SaaS-virksomhed
  • Du har formentlig varetaget stillinger i vækstvirksomheder som eksempelvis VP Sales, CSO, COO, CMO eller CEO. Alternativt kommer du fra velrennomeret management konsulenthus og har arbejdet strategisk med kommerciel udvikling af vækstvirksomheder
  • Dertil har du en relevant uddannelsesmæssig baggrund samt ledelseserfaring af dynamiske organisationer i vækst
  • Transparent, rettidig og relevant bestyrelses- eller ledelsesrapportering falder dig naturligt, og du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau

Dine personlige kvalifikationer

  • Dit eksekveringsgen er stærkt, og du er ambitiøs på virksomhedens og egne veje
  • Du har en høj analytisk kapacitet, god talforståelse og sans for målstyring, KPI’er og vækst
  • Du har et udpræget kommercielt og kundefokuseret mind-set med veludviklede kommunikative evner
  • Du er en naturlig leder og forstår vigtigheden i at inspirere og motivere dine medmennesker, kolleger, kunder og samarbejdspartnere
  • Du har en struktureret tilgang samt en inkluderende, positiv og energisk omgangsform
  • Som person brænder du for salg, ledelse, forretningsudvikling, vækst og mennesker

Interesseret?
Ansøgninger bedes sendt til Annbritt Tummasdóttir Nielsen, partner hos Momentum Consulting, på an@momentumconsulting.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du ligeledes velkommen til at række ud til Annbritt på mailen eller på telefon 2483 1412.

Om NPS.Today

Med NPS.Today kan du let måle, forstå og handle på kundeoplevelser og skabe mere tilfredse og loyale kunder. Med unikke plug-in løsninger til dine eksisterende IT-systemer, gør NPS.Today det enkelt at etablere en fuldt automatiseret CX løsning. Mål i alle relevante touchpoints, analyser resultaterne, og tag handling direkte i dine egne IT-systemer.