ledige stillinger

Partner Sales Manager

nps.today søger en kommerciel ressource, som er stærk på software og tekniske løsninger.

Vores nye Partner Sales Manager får ansvaret for at opsøge og skabe samarbejde omkring customer experience management løsninger mellem nps.today og systemleverandører, rådgivere og generelt indenfor customer experience, customer service og CRM.

nps.today hjælper vores kunder med at måle – forstå og handle på kundeoplevelser på en helt ny og banebrydende måde. Vi har skabt en unik CX plug-and-play SaaS løsning, så vores kunder let kan etablere og drive et automatiseret omni-channel loyalitetsprogram baseret på metoden Net Promoter Score.
nps.today oplever stor efterspørgsel i et marked, hvor optimering af kundeoplevelser og kunderejsen aldrig har været vigtigere.

nps.today sælger og leverer vores CX-platform og løsninger både direkte og gennem partnere. Både vores NPS reseller, Plug-in & OEM-forretning, hvor nps.today er den bagvedliggende platform for et automatiseret og integreret CX program, er i hastig vækst og en central del af vores vækststrategi.
Vores nye Partner Sales Manager, er en vigtig brik i virksomhedens strategi, hvor du i samarbejde med både ledelsen og alle teams, vil være med til både at definere partnerstrategien og eksekvere på den. Vores fokus er først og fremmest hele Norden, men på sigt skal der etableres flere internationale partnerskaber.

Jobbet
Primære opgaver i din hverdag som Partner Sales Manager:

  1. Indgå i samarbejdet med ledelsen, salg og marketing om partnerstrategien
  2. Opsøge ideelle partnere og skabe fælles interesser/joint-ventures
  3. Opsøge partner-kunder og skabe interesse for integrerede CX-løsninger
  4. Samarbejde med salg, udvikling og leverance om konkrete partnerløsninger og kundeløsninger.

Om dig
Du kommer med et solidt og bredt kompetence-fundament indenfor IT-løsninger. Måske har du tidligere arbejdet med IT-løsninger i feltet mellem salg og leverance, og gerne med eksterne samarbejdspartnere, som bliver en primær opgave for dig.

nps.today tilbyder
Du bliver en del af vores team med base i det centrale København, og du vil samarbejde tæt med både marketing, salg, vores leverance team og vores udviklingsafdeling. Vi har store ambitioner, og du kan komme med på en rejse, hvor du kan vokse sammen med virksomheden. Vi er en moderne arbejdsplads med den fleksibilitet det indebærer, og du får stor indflydelse på din egen hverdag.
Din rolle er kommerciel og du vil referere til vores CCO.

Ansøgningen
Du kan få yderligere oplysninger hos CCO Peter Tranberg Møller på tlf. +45 29 13 17 57 / ptm@npstoday.com

Du ansøger via linket ’Ansøg’ her på siden.

Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.

NPS er blevet de facto standard og det foretrukne værktøj til enkel og effektiv måling af kundeloyalitet.
nps.today tilbyder en målrettet softwareløsning til alle, der ønsker at forbedre kundeoplevelser og loyalitet. Med et rent NPS-baseret system sikrer vi den enkleste måde at måle, forstå og handle på input fra alle organisationens interessenter.
Ingen gør det lettere at anvende NPS og sætte strøm til programmet på tværs af hele kunderejsen gennem integration til eksisterende IT-systemer og processer. Vi tilbyder løsninger og programpakker, som passer til alle kundetyper og i en kvalitet og pris, som ingen kan matche.