ledige stillinger

Service delivery assistant

NPS.Today søger en fuldtidsansat Service Delivery Assistant, der brillerer i god kundeservice og har teknisk forståelse og interesse.

Som Service Delivery Assistant i NPS.Today bliver du en del af en startup SaaS virksomhed i rivende vækst, hvor missionen er at skabe glade kunder for, og sammen med, vores kunder.

NPS.Today hjælper organisationer med at skabe mere loyale kunder. Vi har skabt en unik dansk cloud platform til understøttelse af et dedikeret NPS-program, som integrerer med en bred vifte af systemer som virksomhederne benytter i forvejen.

Vi har travlt og derfor udvider vi vores team med et ekstra sæt hænder og et hoved i vores leverance-afdeling.

Jobbet

Dine arbejdsopgaver vil overordnet bestå i kontakt med vores kunder på to områder.

  1. Nye kunder: Du hjælper og vejleder dem i onboardingprocessen, så de kommer godt fra start med vores produkt.
  2. Eksisterende kunder: Du bliver første kontakt i vores support, og det bliver dit ansvar at tage styring på vores support.

Du kommer til at bruge meget tid i dialog med vores kunder, hvor du skal hjælpe og vejlede dem brugen af vores produkter. Nogle opgaver løser du selv, og andre får du placeret det rette sted i vores organisation.

Dine arbejdsopgaver vil desuden bestå i:

  • Dokumentere implementering og generel brug af vores produkter.
  • Være en vigtig del af udviklingen af vores produkter i samarbejde med leverance- og udviklingsafdelingen.
  • Adhoc opgaver, der går på tværs af hele virksomheden.

Med tiden får du ansvar for egne kunder, hvor du skal vejlede og rådgive dem i, hvordan de får maksimalt udbytte af at arbejde med NPS og kundeloyalitet i deres organisation.

Du bliver en del af vores leverance-team og kommer desuden til at arbejde tæt sammen med vores udviklings-team.

Selvom hovedparten af dine arbejdsopgaver kommer til at ligge i kontakten med vores kunder, vil der også opstå andre typer af opgaver, da vi er et lille team, der hjælper hinanden på tværs af afdelinger.

Med i bagagen

Du har muligvis erfaring med kundeservice eller inden for servicebranchen. Du bliver first line kontakt til mange af vores kunder, så du skal motiveres af at hjælpe og løse udfordringer både via mail, telefon og fysiske kundemøder.

  • Det er vigtigt, at du har interesse og flair for it og systemer.
  • Du skal kunne stille kritiske spørgsmål og vejlede kunderne, så de får det optimale ud af vores løsning.
  • Du kommer ind under huden på mange brancher og alsidige virksomheder, så du skal nemt kunne sætte dig i kundens sted.
  • Måske har du siddet i en supportfunktion, men det er ikke et krav.
  • Du har lyst til at lære nye ting, og du skal være god til at finde løsninger på komplekse problemer og se helheden.
  • Din baggrund er ikke det vigtigste, det er derimod dit gåpåmod, service-gen og it-interesse.
  • Godt arbejdsmiljø

Vi har et stærkt socialt fællesskab med højt til loftet og fredagsvin, og der er sjældent langt fra tanke til handling. Vi har store ambitioner, og du kan komme med på en rejse, hvor du kan vokse sammen med virksomheden. Vi har base i centrum af København.

Arbejdstiden er fuld tid med start hurtigst muligt.

Ansøgningen

Du kan få yderligere oplysninger hos Service Delivery Manager Asbjørn Voss på tlf. +45 53 604 462 / avo@npstoday.com

Ansøgning bilagt CV sendes online via linket ’Ansøg’ her på siden.

Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.

Om NPS.Today

NPS er blevet de facto standard og det foretrukne værktøj til enkel og effektiv måling af kundeloyalitet.

NPS.Today tilbyder en målrettet softwareløsning til alle, der ønsker at forbedre kundeoplevelser og loyalitet. Med et rent NPS-baseret system, sikrer vi den enkleste måde at måle, forstå og handle på input fra alle organisationens interessenter.

Ingen gør det lettere at anvende NPS og sætte strøm til programmet på tværs af hele kunderejsen gennem integration til eksisterende IT-systemer og processer. Vi tilbyder løsninger og programpakker, som passer til alle kundetyper og i en kvalitet og pris, som ingen kan matche.