NPS.Today søger Marketing Manager med CMO-potentiale

NPS.Today tilbyder vores kommende Marketing Manager en enestående chance for at være med til noget ekstraordinært. Vi er en dansk softwarevirksomhed i hastig vækst, som med vores banebrydende løsninger til customer experience management sætter nye rammer for operationel kundeloyalitet, der fungerer i praksis. Derfor søger vi de skarpeste knive i skuffen, med entreprenørgener, som drømmer om at være med til at bygge videre på vores succes.

Vi har høje vækstmål, hvilket stiller store krav til vores marketing- og salgsindsats. Vi har solidt fodfæste som den foretrukne løsning på det danske marked og er på vej ud i Norden og herefter videre ud i verden. Det betyder at vores go-to-market opgave konstant forandrer sig, og at marketing skal følge med for både at skabe en tilstrækkelig strøm af nye leads og den nødvendige branding og positionering, både i og udenfor Danmark.

Vores løsning afsættes på tværs af både mindre og større virksomheder og i de fleste industrier. Det bliver din opgave at sikre en effektiv omnichannel marketing operation, og du får budgetansvar og ansvar for samarbejde med eksterne leverandører og marketingplaner med salgspartnere.

Om stillingen

Som Marketing Manager har du arbejdshandskerne på og fingrene helt nede i bolledejen. Vi er stadig en mindre virksomhed, så vi har alle mange kasketter. Den ene dag er du tekstforfatter og den næste webmaster osv. Du har formentlig ambitioner om at få CMO kasketten på i takt med vores udvikling. Indtil da er du en nøglespiller i at identificere, udvikle og eksekvere marketing kampagner og tiltag både online og offline.

Du er hands-on på alle opgaverne i marketing, både i samarbejde med teamet og eksterne leverandører og vores CCO, som du referer til. I vil samarbejde tæt omkring udarbejdelse af marketingplan og budget, som skal understøtte go-to-market-planen.

Dine baggrund og kvalifikationer

Som Marketing Manager hos NPS.Today har du en dokumenteret teoretisk og praktisk baggrund indenfor marketing. Du har minimum 2 års erfaring med digital marketing såsom eksekvering af digitale kampagner, Adwords og SEO.

Du er forsat tidligt i din karriere men har haft succes, og nu vil du gerne hele vejen i en virksomhed, hvor du hele tiden får både nye muligheder og udfordringer.
Du er med på de nyeste tendenser og har let ved at sætte dig ind i nye IT- og marketingløsninger, hvor du selv er superbruger/administrator. Vi arbejder bl.a. med:

  • Website CMS (WordPress)
  • Email Marketing (MailChimp)
  • CRM (Microsoft Dynamics 365 CRM)
  • Customer Experience Management (NPS.Today)

NPS.Today tilbyder

Muligheden for at nå tidligt med på en spændende rejse mod en international SaaS succes med stor indflydelse på virksomhedens udvikling.

Vi tilbyder:

  • Et ungt, uformelt og topprofessionelt arbejdsmiljø
  • Et helt unikt produkt, som skiller sig ud i markedet
  • Mulighed for karriere og for at vokse med en ung virksomhed
  • Stor indflydelse på egne opgaver og virksomhedens og egen udvikling

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, inden du søger, er du velkommen til at kontakte CCO Peter Tranberg Møller på telefon +45 29 13 17 57. Vi vurderer ansøgninger løbende, så jo hurtigere du søger, jo bedre. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgning

SØG STILLINGEN HER

Om NPS.Today

NPS er blevet de facto standard og det foretrukne værktøj til enkel og effektiv måling af kundeloyalitet.

NPS.Today tilbyder en målrettet softwareløsning til alle, der ønsker at forbedre kundeoplevelser og loyalitet. Med et rent NPS-baseret system, sikrer vi den enkleste måde at måle, forstå og handle på input fra alle organisationens interessenter.

Ingen gør det lettere at anvende NPS og sætte strøm til programmet på tværs af hele kunderejsen gennem integration til eksisterende IT-systemer og processer. Vi tilbyder løsninger og programpakker, som passer til alle kundetyper og i en kvalitet og pris, som ingen kan matche.

Logo med tagline - Ignite Your Customer Loyalty - small

Arbejdssted
København V

Ansøgningsfrist
Ansøgninger behandles løbende

Søg stillingen

SØG HER

Kontakt
Peter Tranberg Møller
CCO
Mail: [email protected]
Tlf: +45 29 13 17 57