Ledige stillinger
Som SDR bliver det din opgave proaktivt at opkvalificere alle indkomne salgsmuligheder og sikre det bedste match mellem kunder og nps.today. Du bliver vores første kontakt til potentielle nye kunder og får derfor en vigtigt rolle som ambassadør for nps.today.
Stillingen indebærer en kombination af kundedialog over telefon og e-mail samt manuel research. Du kommer til at ringe til nye leads, og dit job bliver at lukke flest mulige kundemøder for salgsafdelingen. Du sørger for at indhente manglende data på leads, så alle kundeprofiler er opdaterede i CRM-systemet. Det bliver dit ansvar at overlevere de kvalificerede salgsmuligheder, så salg kan fokusere deres indsats på Ideal Customer Profile (ICP) – de kunder vi bedst kan gøre en forskel for. Du kommer også til at kontakte eksisterende kunder i forbindelse med opfølgning på leverancer eller kundeprogrammer.
Du har mindst to års erfaring med mødebooking og synes, det er sjovt og spændende at ringe til kunder. Du elsker at tale i telefon, og det er nemt og naturligt for dig at behovsafdække potentielle kundeemner. Du er udadvendt, er enormt selvkørende og samtidigt en god sparringspartner for dine kollegaer i både salg og marketing.
Du har følgende kvalifikationer og kompetencer:
Hos nps.today bliver du en del af et stærkt, socialt fællesskab med empatiske og dygtige kollegaer. Vi går meget op i, at det skal være rart og sjovt at komme på arbejde. Vi tilbyder stor fleksibilitet, faglig udvikling og gode karrieremuligheder i en Saas-virksomhed i vækst. Du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier samt store danske og internationale kunder. Vi har store ambitioner og sammen med os kommer du med på en vækstrejse, hvor du får stor indflydelse på din egen hverdag og er med til at forme din egen rolle. Vores kontor ligger i hjertet af København i nye skønne lokaler, hvor der sjældent er langt fra tanke til handling.
Er du interesseret i at høre mere om ovenstående stilling, så send os gerne en e-mail på hey@whatever.as eller kontakt os på telefon 53 53 33 66.
Vi glæder os til at lære dig at kende!
nps.today blev grundlagt i 2016 og består af et dedikeret team af software- og kunderelationseksperter. Vi er en SaaS-virksomhed, der tilbyder et operationelt og automatiseret kundeloyalitetsprogram baseret på Net Promoter Score til virksomheder og organisationer, som ønsker at forbedre kundeoplevelser og loyalitet. Vi leverer plug-in-løsninger, der gør det let og enkelt at etablere et Customer Experience-program.