Ledige stillinger
København K / Salg / Fuldtid
Vil du arbejde i et team, hvor alle tænker i muligheder fremfor begrænsninger, og hvor missionen er at lave de sejeste løsninger og være markedsledende?
Vi søger lige nu en sælger med stærk hunter mentalitet til vores kontor i København.
Vores SaaS løsning hjælper vores kunder med at måle, forstå og handle på kundeoplevelser. Vi har skabt et unikt plug-and-play produkt, så vores kunder kan etablere og drive et automatiseret omni-channel customer experience program baseret på Net Promoter Score – fuldt integreret i kundens IT-miljø og uden et dyrt og tidskrævende IT-projekt.
Vores NPS-plug-in løsninger er tilgængelig på mange af de førende SaaS market places, bl.a. Salesforce og Microsoft og på vej på mange flere. Det betyder, at vores vækst nu for alvor tager fart.
Derfor søger vi nu en sælger med succesfulde salgsresultater i Danmark, men også gerne med internationale muskler og erfaring med direkte salg i Norden eller i andre lande som England, Holland, Tyskland etc.
Du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier samt store danske og internationale kunder. Vi har store ambitioner og sammen med os kommer du med på en vækstrejse, hvor du får stor indflydelse på din egen hverdag og er med til at forme din egen rolle.
Du bliver en del af vores salgsteam, og du vil samarbejde tæt med vores Presales- og Solution team, vores NPS Coach team, som varetager leverancerne, og vores CSM’ere, der skal sikre kunden langsigtet succes med løsningen.
Vi har store ambitioner, og du kan komme med på en rejse, hvor du kan vokse sammen med virksomheden. Vi er en moderne arbejdsplads med den fleksibilitet det indebærer. Du vil referere til vores CCO/Sales Director.
Vi er et ungt team med kontor i hjertet af København. Vi har et stærkt, socialt fællesskab med empatiske og ambitiøse kollegaer.
Vores medarbejdertilfredshed ligger på 75, og vi går højt op i at det skal være rart og sjovt at komme på arbejde.
Vi tilbyder stor fleksibilitet, faglig udvikling og gode karrieremuligheder i en SaaS-virksomhed i vækst.
Vi glæder os til at lære dig at kende!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CCO Peter Tranberg Møller på tlf. 29 13 17 57 / ptm@npstoday.com Er du interesseret, så send ansøgning og CV. Benyt linket nedenfor. Ansøgninger behandles løbende, så send din ansøgning hurtigst mulig. Vi afholder løbende samtaler.