Hvorfor overhovedet bekymre sig om bedre kunderelationer?

Kunderelationer er til stede i alle aspekter af en virksomhed, men det er mest udbredt i kundeserviceafdelingen. Kundeserviceteams, kundesupport, kundesucces og produktudvikling spiller alle vigtige roller i opbygningen af et sundt kundeforhold. Kunderelationerne omfatter også marketing– og salgsteams, da disse afdelinger har en direkte indflydelse på virksomhedens interaktioner med kunden.

Gode kunderelationer

Kunden kan være af forskellig størrelse, om det er en lokal dansk tømmer-forretning eller en global medicinalvirksomhed. De ligner hinanden på den måde, at det er mennesker som vi handler med. Det er mennesker, der køber en tagrenovering hos tømreren, og det er mennesker, der beslutter sig for at købe produkter hos medicinalvirksomheden.

Netop af den grund, bør den lokale tømrermester og salgsmedarbejderne i den globale medicinalvirksomhed fokusere på det samme mål; nemlig at værne om de personlige kunderelationer, frem for udelukkende at koncentrere sig om leveringer af specifikke produkter og ydelser. Sagt på en anden måde, bør de arbejde for relationerne og ikke for virksomhederne.

Vi skal ikke mange år tilbage, før det primære fokus i virksomheder lå på transaktioner – ja, adskillige steder gælder det stadig – men inden for de senere år er der blæst nye vinde i danske og internationale virksomheder. Relationer er lige så langsomt blevet vigtigere end transaktioner, og det er der flere gode grunde til:

  • I en tid, hvor mulighederne synes endeløse, og hvor de teknologiske fremskridt har minimeret afstandene mellem konkurrerende produkter og ydelser, er behovet for gode kunderelationer og frugtbare netværk blevet markant større.
  • Det er blevet lettere end nogensinde at skifte fra én leverandør til en anden og måske det eneste, der i dag udgør et reelt benspænd for flygtigt samarbejde, er de gode kunderelationer.
  • På et andet, og måske mere grundlæggende plan, er nødvendigheden for god omtale (qua øget konkurrence) blevet større. Du kan have et helt igennem fantastisk produkt, men det hjælper dig næppe, hvis ingen har kendskab til det eller forstår værdien af det.
  • Endeligt bør man huske, at kunder er kunder – indtil de en dag er konsulenter, leverandører eller sågar medarbejdere i netop jeres virksomhed.

 

Mange virksomheder står i dag over for én specifik udfordring: Deres kunder fortæller dem, at de er tilfredse med virksomhedens produkter/ydelser – der er intet at sætte en finger på – men alligevel ønsker kunden at der skal ske noget nyt. Der skal en ny samarbejdspartner på banen.
Med tanker om den stigende digitalisering og den ubegrænsede adgang til en voksende masse af konkurrerende produkter/ydelser i baghovedet må man da også spørge sig selv, hvorfor skulle en kunde nøjes med én fast leverandør. Der vil alt andet end lige altid være nogen, der enten er hurtigere, billigere eller bedre end en selv.
For at hjælpe sig selv ud af den kattepine, kalder det på forandringer i virksomheden. Forandringer, der i højere grad bør orientere sig mod det ekstraordinære produkt eller den ekstraordinære ydelse. Det er ikke længere nok at levere det, der fremgår af kataloget, hjemmesiden eller bestillingslisten.
Kunden skal ikke blot være tilfreds – han skal være ekstraordinært tilfreds. Dén tilgang skaber loyale kunder og gode kunderelationer.

 
Skrevet af

Peter Tranberg Møller

Partner & CX Advisor
10 års erfaring med CX, kunderelationer og hvordan man bygger CX platforme der giver reel værdi.

Ofte stillede spørgsmål om kunderelationer og loyalitet

Hvad kendetegner en god kunderelation?

En god kunderelation bygger på tillid, relevant værdi, pålidelig levering og en oplevelse af at blive forstået. Kunden ved, hvad vedkommende kan forvente, og oplever, at virksomheden lytter og følger op. Relationen bliver særligt tydelig, når noget går galt, og virksomheden tager ansvar og finder en løsning.

Gode kunderelationer kan understøtte fastholdelse, genkøb, anbefalinger og en højere Customer Lifetime Value. I markeder, hvor produkter, funktioner og priser let kan sammenlignes, kan relationen være en vigtig grund til, at kunden bliver. Stærke relationer giver samtidig virksomheden bedre adgang til ærlig feedback og forståelse af kundernes behov.

En tilfreds kunde har fået opfyldt sine forventninger, men kan stadig vælge en konkurrent, hvis et bedre eller billigere alternativ opstår. En loyal kunde oplever en stærkere relation og har større tilbøjelighed til at blive, købe igen og anbefale virksomheden. Derfor er fravær af klager ikke i sig selv dokumentation for loyalitet.

En transaktion er en enkelt udveksling, eksempelvis et køb, en levering eller en servicesag. Kunderelationen er summen af alle interaktioner og forventninger over tid. En virksomhed kan gennemføre en korrekt transaktion uden nødvendigvis at styrke relationen. Relationer udvikles gennem sammenhængende oplevelser før, under og efter købet.

Kunderelationen er et fælles ansvar. Salg, marketing, levering, produktudvikling, kundeservice, support og ledelse påvirker forskellige dele af kundens oplevelse. En account manager kan have det formelle ansvar, men kan ikke skabe en stærk relation alene. Processer, data og mål bør derfor understøtte samarbejde på tværs af afdelinger.

Faresignaler kan være faldende produktbrug, mindre dialog, flere problemer, øget kundeindsats, forsinkede beslutninger eller en dårligere NPS-, CSAT- eller CES-score. I B2B kan færre aktive kontaktpersoner eller manglende engagement før en fornyelse også være advarsler. Signalerne bør ses samlet, da én hændelse sjældent fortæller hele historien.

Kombinér relationel NPS med forretningsdata som fastholdelse, churn, genkøb, henvisninger og Customer Lifetime Value. CSAT kan måle tilfredshed med konkrete oplevelser, mens CES viser, hvor let det er at være kunde. Kundekommentarer og direkte samtaler er nødvendige for at forstå, hvorfor målingerne udvikler sig.

NPS bruges typisk til at følge den overordnede relation og loyalitet. CSAT måler tilfredshed med en bestemt oplevelse, og CES afdækker, hvor let eller besværligt det var at få løst et behov. Tilsammen kan målingerne vise både relationens styrke, kvaliteten af centrale touchpoints og den friktion, som risikerer at svække loyaliteten.

Ikke nødvendigvis. Relationens historik, problemets alvor og virksomhedens håndtering har stor betydning. En hurtig og troværdig opfølgning kan bevare tilliden og i nogle tilfælde styrke relationen. Gentagne problemer, manglende ansvar eller løfter, der ikke bliver overholdt, vil derimod gradvist gøre relationen mere sårbar.

Fokusér på pålidelighed, proaktiv kommunikation, relevant rådgivning og nem adgang til hjælp. Brug kundens historik og feedback til at gøre dialogen mere relevant, og fortæl, hvad virksomheden ændrer som følge af input. Rabatter kan påvirke en enkelt beslutning, mens konsekvent værdiskabelse og god opfølgning styrker relationen over tid.

Opfølgning viser kunden, at feedbacken er blevet set og taget alvorligt. En god proces sender svaret til den rette medarbejder, dokumenterer kontakten og følger sagen frem til en handling eller løsning. Virksomheden får samtidig viden om årsagerne bag scoren og kan bruge tilbagevendende problemer til bredere forbedringer.

B2B-relationer omfatter ofte flere beslutningstagere, brugere og kontaktpersoner i samme kundeorganisation. Relationen bør derfor ikke vurderes ud fra én persons svar alene. Virksomheden bør kortlægge de vigtigste interessenter, måle forskellige dele af kunderejsen og samle feedbacken på account-niveau for at forstå den samlede relation.

Sammenlign fastholdelse, levetid, omsætning, margin, henvisninger og serviceomkostninger på tværs af kundesegmenter. Customer Lifetime Value kan bruges til at estimere værdien af en kunde gennem hele relationen. Virksomheden kan også undersøge, om Promoters, Passives og Detractors har forskellige adfærdsmønstre, men analysen bør baseres på egne kundedata.

Kunderelationer og loyalitet

Skab kunderelationer, kunderne vælger at blive i

Stærke kunderelationer skabes i hver eneste interaktion — fra salg og service til support, levering og follow-up. Se hvordan nps.today hjælper jer med at måle NPS, CSAT og CES på tværs af kunderejsen, forstå hvad der styrker eller svækker relationen, og omsætte feedback til handlinger, der forbedrer loyalitet og retention.